Fysioterapi

KiropraktikHvad laver en fysioterapeut?

Som fysioterapeut er jeg uddannet i at behandle smerter og/eller skader i kroppens bevægeapparat, altså i muskler og led samt genoptræning efter nedsat funktion i en bestemt kropsdel.
Jeg arbejder både med almen fysioterapi og genoptræning indenfor samtlige områder af kroppen. Nakke, ryg, skuldre, arm, albue, bækken, hofte, knæ, ankel og fødder. Ofte er problemet også et sammenspil mellem flere kropsdele og muskler.

I min behandlingstilgang benytter jeg både samtale, vejledning og rådgivning, styrke- og bevægeligheds-træning, manuel behandling, led mobilisering, tapning eller akupunktur, hvor det er aktuelt og blander ofte flere elementer for at opnå det bedst mulige resultat. For mig kan én behandlingsstrategi sjældent stå alene. Du får derfor ofte nogle redskaber med ”hjem”, så du kan arbejde med problemet både på kort og lang sigt.

Jeg er desuden certificeret GLA:D-instruktør, dvs. jeg kan hjælpe dig i gang både med træning og behandling af slidgigt i hofter og knæ.

Her kræves ingen lægehenvisning for behandling ved fysioterapeuten eller kiropraktoren og der er mulighed for at få tilskud fra Sygesikringen Danmark ved begge behandlinger.